Minister muligt offer for mediers hackere

29. november 2011 09:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Minister muligt offer for mediers hackere
Billede mangler

Britisk politi advarer den tidligere britiske minister for Nordirland, Peter Hain, om, at han muligvis er blevet hacket af folk fra mediekoncernen News International, skriver The Guardian.
Dermed stopper hackingskandalen ikke nødvendigvis med lukningen af News of The World, hvor journalister ulovligt skaffede sig adgang til telefonsvarere tilhørende bl.a. pårørende til mordofre.
Ifølge The Guardians kilder undersøger politiet i øjeblikket koncernens kontakt til personer, som i andre tilfælde har udføre hacking på bestilling. En sag, der ikke udspringer af skandalen om telefonhacking, men som muligvis er forbundet med den.
“Det er et spørgsmål om national sikkerhed og er underlagt en politiefterforskning, så det vil ikke være passende at kommentere sagen,” siger en talsmand fra Peter Hain.
Som minister for Nordirland i perioder 2005-2007 har Peter Hain været involveret i følsomme fredsforhandlinger ligesom han har haft adgang til fortrolig information om sikkerhed og informanter.
Kilde: The Guardian

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu