Minister raser mod Jørgen Leths nøgenfotos

28. april 2012 17:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Minister raser mod Jørgen Leths nøgenfotos
Billede mangler

Udviklingsminister Christian Friis Bach går nu i kødet på Jørgen Leth.
Det er et besøg på den seneste Leth-udstilling på Kunstforeningen Gl Strand i København, der har fået ministeren til tasterne, skriver politiken.dk.
Udstillingen består blandet andet af billeder, hvor Jørgen Leth viser en række nøgenbilleder af sig selv i en række intime situationer med en ung, mørk kvinde fra Haiti.
På sin Faceboook-prifil har det fået udviklingsministeren til at skrive:
– (Hvis Jørgen Leth, red.) tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde, fra begge sider handler om en ‘kærlighedsakt’ og … ‘lykke’ så er han for naiv.
Og det får ikke Christian Friis Bach til at stoppe der.
– Har desværre set alt for mange tilfælde af ældre hvide mænd med fattige unge sorte kvinde. Det er ikke kærlighed, det er desparat afhængighed, grænsende til udnyttelse.., skriver han videre i sin Facebook-kommentar.
Jørgen Leth tager selv afstand fra, at hans formål med udstillingen ‘Mit navn er Jørgen Leth’ har været at få gang i den type debat.
– Jeg vil gerne vise, at der ikke er noget uanstændigt ved, at en ældre, hvid man har et forhold til en ung sort kvinde. Men jeg vil slet ikke genoplive debatten – det er slet ikke formålet med det her, har han ifølge Politiken tidligere udtalt til dr.dk om udstillingen.
Da Jørgen Leth udkom med bogen ‘Det uperfekte menneske’ i 2005 fulgte en sand mediestorm, fordi Leth i bogen blandt andet skrev om sit intime forhold til sin koks datter.
Kilde: politiken.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu