Minister vil offentliggøre brystindhold

1. februar 2012 15:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Minister vil offentliggøre brystindhold
Billede mangler

Danske kvinder, der går rundt med de farlige franske PIP-implantater, Poly Implants Prothèse, får nu at vide, hvad implantaterne er lavet af.
“Vi har været i kontakt med de franske myndigheder og der vil senere i dag blive offentliggjort en udførlig rapport om PIP-implantaterne. Herefter kan vi frit udlevere oplysninger om implantaterne til medier og hvem der eventuelt måtte være interesseret,” skriver fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr i en mail til Newspaq.
Lægemiddelstyrelsen har hidtil tilbageholdt oplysningerne, fordi de er blevet pålagt at vente, til det franske politi er færdig med at efterforske sagen mod den franske producent af de såkaldte PIP-implantater. Nu kan alle kvinder få syn for sagen.
Myndighederne har endnu ikke anbefalet danske kvinder at få fjerne de franske implantater, men alle, der ønsker det, kan få dem fjernet.
“Det har hele tiden været sådan, at vi har sagt, at der kan være en sundhedsfare ved de her implantater. Det er derfor, vi allerede tidligt fastslog, at de berørte kvinder kan få fjernet implantaterne på det offentliges regning. Det gælder stadig,” siger ministeren.
30.000 franske kvinder har fået tilbudt at få fjernet implantaterne på statens regning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu