Ministerium hørte om regnskabsrod i foråret

19. januar 2012 07:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ministerium hørte om regnskabsrod i foråret
Billede mangler

Den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach har et forklaringsproblem.

 
Ministeren gik mandag ud med historien om, at Institut for Menneskerettigheder (IMR) muligvis har svindlet med regnskaberne for over tre millioner kroner i årene 1997-2008. Derfor blev behandlingen af bevillinger til instituttet standset med øjebliklig virkning.
Men nu viser det sig, at han muligvis selv har overset en central notits i sagen og derfor har udtalt sig på uoplyst grundlag. Det hævder Information.
Christian Friis Bach kritiseredes nemlig mandag IMR for ikke at have offentliggjort sagen om regnskabsrod tidligere.
Det passer ikke, meldte direktør for IMR Jonas Christoffersen tilbage samme dag, Ifølge direktøren blev Udenrigsministeriet allerede den 11. april 2011 blev orienteret om problemet.
I et interview med Information onsdag eftermiddag forklarede Christian Friis Bach imidlertid, at direktøren løj.
“Den orientering, der foreligger i april, handler om et underskud. Det handler ikke om, at der er alvorlig rod i økonomien og uregelmæssigheder i, hvordan man håndterer de her midler. Det er ikke det, der ligger i april. Det vil jeg bare lige holde fast i,” lød ministerens forklaring til avisen.
Information har søgt om aktindsigt i netop IMR’s notits til Udenrigsministeren i april, hvilket de igen gjorde i forbindelse med minister-interviewet.
Efterfølgende bad Christian Friis Bach om endnu et interview med avisen – denne gang for at korrigere sine tidligere udsagn, og ministeriet udleverede samtidig notitsen til Information.
Ifølge avisen fremgår det af notitsen en beskrivelse af rod i regnskaberne og ikke alene af et underskud, sådan som udviklingsminister Christian Friis Bach hidtil har hævet.
Kilde: Information

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu