Ministre tager til Vollsmose-krisemøde

22. august 2012 20:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ministre tager til Vollsmose-krisemøde
Billede mangler

Odense får besøg fra magtens tinde torsdag, når to socialdemokratiske ministre melder deres ankomst.
Justitsminister Morten Bødskov (S) og Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, skal mødes med Fyns Politi og Odense Kommune.
– Mødet har dels til formål at give ministrene en status på den politimæssige indsats oven på episoderne i boligområdet Vollsmose og på Odense Universitets Hospital.
– Dels at drøfte det aktuelle og langsigtede arbejde med at løse udfordringerne i boligområdet Vollsmose, skriver Justitsministeriet på sin hjemmeside.
Oplysningerne fra ministeriet tyder imidlertid ikke på, at de to ministre skal besøge selve Vollsmose, som igen er kommet i fokus, efter en skudepisode i bydelen udviklede sig til et angreb på den lokale skadestue natten til tirsdag.
I stedet foregår mødet på Politigården i centrum af Odense.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu