Misbrugsforældre er kærester i fængslet

29. marts 2012 10:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Misbrugsforældre er kærester i fængslet
Billede mangler

Den 38-årige mor, som sidste år blev dømt for sin rolle i misbrugssagen fra Brønderslev, er ifølge Ekstra Bladet begyndt at danne par med faderen fra en anden stor misbrugssag.
Det drejer sig om faderen fra den såkaldte Tøndersag, der er idømt 10 års fængsel for at have sexmisbrugt og udlejet sine døtre.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de to dannet par i over en måned.
Moderen fik fire års fængsel for at have været passiv og ikke skride ind over for vanrøgten af sine børn i den sag, som bliver kaldt Brønderslevsagen.
Forholdet kan få konsekvenser for hendes muligheder for at få samkvem med sine børn, vurderer formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk.
“Det vil kræve overordentlig god dokumentation, hvis hun skal have adgang til sine børn igen,” siger Peter Albæk til Ekstra Bladet.
Parret mødtes, da moderen kom til Anstalten ved Herstedvester, hvor faderen også sidder fængslet, for at afsone resten af dommen på fire års fængsel tidligere på året.
Kilde: Ekstra Bladet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu