Mistænkt bombemand angiveligt fundet

20. april 2013 02:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mistænkt bombemand angiveligt fundet
Billede mangler

USA: Boston Politi har lokaliseret den 19-årige mistænkte bombemand, Djokhar Tsarnajev, på en adresse i Watertown, Boston. Det rapporterer flere medier.

 

Ifølge The Boston Globe havde den mistænkte gemt sig i en båd i en baghave på Franklin Street i Watertown.

Udviklingen sker blot få timer efter, at Boston Politi på et pressemøde meddelte, at det såkaldte lockdown i Boston var ophævet, så borgerne igen kunne færdes frit.

Den 19-årige menes sammen med sin afdøde bror at have fire liv og over 180 sårede på samvittigheden. Torsdag aften skød og dræbte de en betjent på universitetet Massachusetts’ Institute og Technology (MIT) og blev jagtet af politiet, som de røg i skudveksling med. Her blev den 26-årige bror, Tamerlan Tsarnajev, alvorligt såret, og han havde hjertestop, da han ankom til hospitalet, hvor lægerne måtte opgive at behandle ham.

Begge brødre har ifølge nbcnews.com boet i USA siden 2002 eller 2003, hvor de kom til landet med deres familie som asylansøgere, og den ældre fik permanent ophold i 2007. De har angiveligt begge militærerfaring, men den amerikanske hær kan ikke bekræfte, at de to har været værnepligtige.

Brødrene menes at stå bag mandagens bombeangreb ved Boston Marathon.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu