Mistænkt maraton-bombemand er død

19. april 2013 10:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mistænkt maraton-bombemand er død
Billede mangler

Boston Politi bekræfter på direkte TV, at den ene af de to mistænkte for Boston-bomberne er død i politiets varetægt.

 

»Han blev såret i en skudduel med vores politibetjente, og han er efterfølgende død af sine kvæstelser,« siger en talsmand for politiet til CNN.

Der er store politistyrker udkommanderet i Boston-forstaden Watertown, hvor den nu afdøde mistænkte bombemand blev fanget. Og politistyrkerne leder stadig efter den anden mistænkte, som talmanden betegner som »stærkt bevæbnet og yderst farlig.«

»Han er en trussel mod alle. Derfor opfordrer vi borgerne i Watertown og omegn at blive inden døre, og ikke åbne dørene for nogen, med mindre det er uniformerede betjente,« siger talsmanden.

Ud over den store mængde skydevåben skulle den anden mistænkte bombemand være iklædt en grå hættetrøje, være bleg og have mørkt, brunt hår.

I forbindelse med natten skududvekslinger er en enkelt betjent død, og en anden er hårdt såret.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu