Mistænkt for Stevns-drab fortsat bag tremmer

9. marts 2012 19:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mistænkt for Stevns-drab fortsat bag tremmer
Billede mangler

Den 33-årig mand som politiet mistænker for drabet på 22-årig mekaniker på Stevns er ikke blevet varetægtsfængslet efter dagens retsmøde.

 
Dommeren ved Retten i Roskilde besluttede i stedet at opretholde mandens anholdelse, oplyser anklager i sagen, Helle Egelund, over for Newspaq.
“Nu har vi fået tre gange 24 timer, der løber fra fredag klokken 17 frem til mandag klokken 17,” siger hun og slår fast, at manden dermed fortsat er bag tremmer.
Om han også er det efter mandag eftermiddag afhænger dog af, om myndighederne kan komme op med nok beviser mod manden, der overbeviser dommeren.
“For at anholdelsen kan opretholdes, betyder det, at politiet skal ud her i weekenden og foretage ydereligere efterforskning for at få bekræftet den mistanke, som vi mener, vi har,” melder Helle Egelund.
Selv nægter den sigtede sig skyldig i alle anklager.
Det var blandt andet en henvendelse, som efterforskerne fik tidligere på ugen, der har førte Midt- og Vestsjællands Politi på sporet af den nu anholdte 33-årige mand, der også er fra Stevns.
Den unge mekaniker Anders Mark Hansen blev fundet dræbt i et skovområde ved Rødvig på Stevns sidste lørdag 3. marts 2012.
Anklageren kan endnu ikke uddybe et eventuelt motiv i sagen, og grundlovsforhøret fredag eftermiddag foregik bag lukkede døre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu