Mistanke om skud i Albertslund

12. marts 2013 17:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mistanke om skud i Albertslund
Billede mangler

Endnu en skudepisode har muligvis ramt de københavnske forstæder. Københavns Vestegns Politi efterforsker tirsdag eftermiddag en anmeldelse fra et vidne, der omkring klokken 14 så en person på en scooter skyde efter biler med en pistol i Albertslund.

 

Skyderiet skulle ifølge vagtchef Kim Svenningsen været fundet sted på Kongsholm Allé ved Nøglens Kvarter. Politiet er nu i færd med at lede efter beviser.

»Der er ikke fundet noget indtil videre. Vi har hunde, som leder derude. Vi er meget interesseret i, om vi kan finde patronhylstre eller anslagshuller, hvor projektilerne har ramt,« siger vagtchefen.

Ifølge vidnet kørte både bilerne og pistolmanden fra gerningsstedet efter skudepisoden, sidstnævnte i retning mod Albertslund Station. Kan andre vidner bidrage til efterforskningen, vil Københavns Vestegns Politi gerne høre fra dem på 114.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu