Mitt Romney storsejrer i Puerto Rico

19. marts 2012 10:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mitt Romney storsejrer i Puerto Rico
Billede mangler

Vælgerne i Puerto Rico er vilde med Mitt Romney.
Her har de republikanske vælgere peget på Mitt Romney som kandidat til at udfordre præsident Barack Obama i november.
Mitt Romney har fået mere end 98.000 stemmer og står mandag morgen til en overbevisende sejr på 83 procent, skriver CNN.
Rick Santorum bliver nummer to med lidt over otte procent. Newt Gingrich ligger til en tredjeplads med to procent af stemmerne.
Dermed ser Mitt Romney ud til at få alle 20 delegerede, der er på spil i den lille østat.
Imens stemmerne blev talt op, var kandidaterne allerede på vej til Illinois og Louisiana for at bejle til vælgernes gunst.
Der bliver afholdt valg i Illinois på tirsdag og lørdag i Louisiana.
Meingsmåliner viser, at Mitt Romney har et lille forspring foran Rick Santorum i Illinois, mens Newt Grinrich og Ron Paul halter langt bagefter her.
Rick Santorum forventes at vinde i Louisiana.
Stemmerne fra den spansktalende del af USA’s befolkning kan på landsplan vise sig at få helt afgørende betydning for, hvem der bliver Republikanernes kandidat til at udfordre Barack Obama.
Der er 3,8 millioner indbyggere i Puerto Rico, der kan stemme ved primærvalgene. De har dog ikke stemmeret ved det kommende præsidentvalg i november.
Kilde: cnn.com

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu