Mobilen bedømmer prisniveau og beregner lån

17. oktober 2011 21:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mobilen bedømmer prisniveau og beregner lån
Billede mangler

 Totalkredits lancerer mobilapplikation til iPhone- og Android-baserede smartphones. Boligkøberne får et effektivt værktøj til boligjagten.
 
Boligkøberne har fået det ultimative værktøj i jagten på drømmeboligen. Totalkredits bolig-app til iPhone- og Android-baserede smartphones giver nemlig alle, der går med tanker om ny bolig, en række hjælpemidler til boligjagten – ganske gratis.
Den nye app kan som den eneste af sin slags komme med en hurtig og præcis indikation af prisniveauet, på netop den bolig man som køber er interesseret i. På baggrund af salgspriserne på de fem nærmest beliggende ejendomme, som er solgt inden for det seneste år, beregner app’en nemlig den gennemsnitlige kvadratmeterpris i området ud, som man så kan sammenligne med prisen på den bolig, man har i kikkerten.
– Når man ser på bolig og vil vide, om prisen på boligen ligger over eller under niveauet i lokalområdet, kan man med bolig-app’en hurtigt beregne det gennemsnitlige prisniveau på lignende boligtyper i området. Samtidig er den rigtig underholdende at bruge, hvis man for sjov vil se, hvad en bolig koster, lige der hvor man er – eller vil konkurrere med deltagerne i tv-programmet ’Hammerslag’, siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit.
 Annonce: Foretag en sikker investering og få 15-20% i årligt udbytte i 20 år
Ganske enkelt at købe bolig
Med den nye bolig-app fra Totalkredit kan man også søge blandt alle boliger til salg og få en beregning på, hvad det koster at låne til boligen med forskellige typer af lån. Man kan også se, hvor meget der kan spares hver måned, hvis huset energiforbedres, og få en række gode råd til, hvad man skal være opmærksom på i forhold til boligens stand, når man er til fremvisning.
 Annonce: Aldrig har det være nemmere at låne 25.000 kr. – Se mere her
– Boligkøberne er ofte meget på egen hånd i boligkøbets forskellige faser, og det vil vi gerne lave om på. Med app’en gør vi det ganske enkelt at købe bolig ved at give interesserede købere gode råd både før og under en bolighandel direkte på mobilen. Dermed håber vi, at flere køber hus til den rigtige pris, siger Troels Bülow-Olsen.
Bolig-app kan downloades nu
Totalkredits bolig-app til iPhone- og Android-baserede smartphones er gratis og kan downloades på App Store og Android Market nu. Du kan også læse mere om bolig-app’en på totalkredit.dk eller på Facebook.
Fakta om Totalkredits bolig-app:
Totalkredits bolig-app hjælper boligkøbere før køb, under fremvisning og med finansieringen af deres boligkøb. Med app’en kan man:

søge boliger og få vist, hvad der er til salg, netop der hvor man gerne vil bo.

få at vide, hvad boligerne koster, lige der hvor man står. App’en kan vise det gennemsnitlige prisniveau i området på baggrund af referencepriser på de fem ejendomme, som ligger tættest på, der er blevet solgt inden for det seneste år.

få grundlæggende data på huset eller lejligheden, som man f.eks. kan bruge under fremvisning af en bolig.

bruge BoligtjekGuiden og undgå ubehagelige overraskelser, når man køber bolig. App’en giver en række gode råd og anvisninger til, hvad man skal være opmærksom på og se efter under fremvisning i forhold til boligens tilstand.

foretage en miljøberegning på huset og se, hvordan og hvor meget der kan spares ved at energiforbedre huset.

give en ’score’ til boliger, man er interesseret i, og gemme den under ’Favoritter’, så man automatisk får opdateringer, hvis der sker en udvikling på boligens pris, hvis den bliver solgt, eller hvis sælger vælger at tage boligen af markedet.

få en salgsopstilling på boligen og sende den til ens rådgiver i det lokale pengeinstitut, hvis man er meget interesseret i boligen. Man kan også sende en mail til sine venner eller ’dele’ boligen med dem på Facebook.

bruge låneberegneren og få et lynhurtigt overblik over, hvad det koster at låne til netop den bolig, man er interesseret i. Man får også en kort og præcis beskrivelse af fordele og ulemper ved de forskellige typer af lån.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu