Mobilen skærer igennem kinesisk undertrykkelse

7. marts 2013 06:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mobilen skærer igennem kinesisk undertrykkelse

KINA: Kinesiske massemedier er i vid udstrækning kontrolleret af det kommunistiske styre, så her er der ikke meget plads til kritik af landets ledelse.

 

I det hele taget er det svært at komme til orde i det kinesiske samfund, hvis man ikke følger partilinjen, og i værste fald kan forsøg på dissens koste udstødelse og fængselsstraffe.

Men den nye teknologi har givet kineserne et fælles talerør til bekæmpelse af korruption, overgreb og undertrykkelse i et gennemkontrolleret samfund. I en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet beskriver forskeren Jun Liu fra universitetets Institut for Medier, hvordan almindelige kinesere bruger deres mobiltelefoner til at udtrykke kritiske holdninger.

Et af hans eksempler kommer fra byen Xiamen i det sydøstlige Kina, hvor lokale myndigheder i 2007 blev tvunget til at flytte en kemisk fabrik på grund af folkelig modstand og demonstrationer, som var organiseret via SMS-kæder. Men brugen af mobiler til at organisere modstand mod styret startede endnu tidligere, fortæller Jun Liu.

»Allerede i 2003 spillede mobiltelefonen en afgørende rolle, da folk forsøgte at dele informationer om SARS-epidemien, som regeringen ellers prøvede at tie ihjel. Og siden da er mobiltelefonen bare blevet endnu mere vigtig, fordi alle jo har en i dag,« siger Jun Liu.

Det anslås, at der er over en milliard mobilabonnementer i Kina.

»En mobiltelefon er ikke bare billig, den er også nem at bruge, og dermed kan almindelige mennesker udtrykke deres utilfredshed og organisere individuel og fælles modstand mod regeringens autoritet bare ved at sende en SMS,« forklarer den dansk-kinesiske forsker.

En særlig komponent i det kinesiske samfund muliggør ifølge Jun Liu brugen af mobiltelefoner til at dele informationer. Fænomenet kaldes Guanxi.

»Guanxi er dybest set summen af den enkelte kinesers personlige forbindelser, og alle disse forbindelser er knyttet sammen af, blandt andet, gensidige forpligtelser, tjenester og tillid. Når det drejer sig om mobilkommunikation, vil en SMS, man for eksempel får fra et medlem af ens guanxi, nærmest automatisk blive opfattet som troværdig og derfor sendt videre til andre af netværkets medlemmer på grund af den forpligtelse, man føler over for sin guanxi,« forklarer han.

»En besked med kontroversielt indhold kan derfor blive distribueret vidt og bredt på meget kort tid. Og regeringen kan ikke stille noget op over for det,« konkluderer Jun Liu.

De kinesiske myndigheders eneste mulighed for at bremse SMS-kæderne er ifølge forskeren at lukke ned for mobilkommunikationen, men regeringens medarbejdere er selv dybt afhængige af deres telefoner, så det er sjældent en mulighed, påpeger han.

Jun Lius ph.d.-afhandling hedder »Mobilized by Mobile Media. How Chinese people use mobile phones to change politics and democracy«. Den blev forsvaret med succes i sidste måned.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu