Mobilt fixerum oplever den første overdosis

6. juli 2012 17:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mobilt fixerum oplever den første overdosis
Billede mangler

I går oplevede Vesterbros mobile fixerum, den såkaldte Fixelance sin første overdosis.
Heldigvis kunne de tre tilstedeværende sygeplejersker sørge for, at uheldet ikke endte tragisk.
Sygeplejerske Maria Bonde var på stedet, og hun foræller til DR København, hvad der skete:
– Vi havde besøg i går inde i ambulancen af en bruger, som tog heroin. Pludselig får manden svært ved at trække vejret og begynder at blive blå i hovedet, fordi han ikke får luft nok.
De tre sygeplejerske gav manden modgift mod heroin, sørgede for at mandens luftveje var frie og ringede 1-1-2. Dermed var sygeplejerskernes tilstedeværelse afgørende for, at manden overlevede, mener Maria Bonde.
-Det er jo klart afgørende for, at han overlever. Havde han siddet et andet sted og taget stoffet alene, så havde der ikke været nogen til at reagere, og så var han død, fortæller Maria Bonde til DR København.
De to Fixelancer lukker ned, når det permanente fixerum på Vesterbro åbner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu