Mølleparken: Nu kaster demonstranterne sten mod politiet

31. marts 2012 18:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mølleparken: Nu kaster demonstranterne sten mod politiet
Billede mangler

Ballade ved de to demonstrationer, Aarhus for mangfoldighed samt Danish Defence League lørdag eftermiddag – alt begyndte ellers roligt.
 
Stemningen er ond og grum i Århus, hvor de første anholdelser nu har fundet sted.
 
Årsagen er de to demonstrationer i byen, hvor den ene kræver muslimer ud af landet, mens den anden kræver den første demonstration ud af byen.
 
Politiet har nu anholdt de første 20 demonstranter ved Mølleparken i Århus.
 
Det var moddemonstranterne, der begyndte at kaste sten og kanonslag mod politiet under et forsøg på at trænge ind i Mølleparken, hvor islamkritikerne holder deres demonstration.
 
Nu er der kommet en smule mere ro på situationen, oplyser TV2 News.
“Vi har været forberedt på, at der kunne ske noget, der ligger ud over vores dialogkoncept,” siger politidirektør ved Østjyllands Politi, Jørgen Illum, til TV2 News.
 
Det var anti-islam-organisationen Danish Defence League, som først anmeldte sin demonstration i Århus.
 
Herefter blev en moddemonstration stablet på benene med en opbakning, der i deltagerantal suverænt overgår Danish Defence Leagues fremmøde.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu