Mongoler er en uddøende gruppe

18. marts 2012 13:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mongoler er en uddøende gruppe
Billede mangler

Det er synd for barnet. Sådan angiver danske forældre årsagen til, at de får en abort. Hvis deres barn ser ud til at få downs syndrom også kendt som mongolisme. Der skriver Politiken Søndag.
Avisen har lavet en rundspørge blandt 187 gravide til fødselsforberedelse på Sjællands tre største sygehuse; Hvidovre, Herlev og Rigshospitalet.
99 pct. af alle gravide får en abort, hvis prøverne viser, at de får et barn med downs syndrom.
Forældrene angiver forskellige grunde til, at de ikke vil have børn med lidelsen. Knap seks ud af ti siger, de vil være bekymrede på barnets vegne, fordi det vil få mentale eller fysiske problemer.
Næsten fire ud af ti angiver en anden årsag. Nemlig at det være hårdt for dem selv og partneren at skulle tage sig af barnet.
Og den sidste forklaring er den mest reelle ifølge overlæge og leder af Center for Oligofrenipsykiatri, Kurt Sørensen., som har forsket i udviklingshæmmede i mere end 30 år.
“Når vi sorterer dem fra, er det i hvert fald ikke af hensyn til disse fostre. Det er af hensyn til omgivelserne og samfundsøkonomien,” siger Kurt Sørensen til Politiken.
I 2010 blev der kun født 21 børn med downs syndrom. Det er en heftig nedgang i antallet; for få år siden blev der typisk født omkring 65 hvert år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu