Montenegros præsident erklærer sig for genvalgt

7. april 2013 22:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Montenegros præsident erklærer sig for genvalgt
Billede mangler

MONTENEGRO: Montenegros siddende præsident, Filip Vujanovic, hævder søndag aften, at han har vundet præsidentvalget i den lille Balkan-republik.
Vujanovic baserer sin selvudråbte sejr på sit partis egen stemmeoptælling, mens oppositionen mener, at deres kandidat, Miodrag Lekic, har vundet det tætte valg.

 

I en TV-tale siger Vujanovic til montenegrinerne, at han har vundet med 51,3 procent af stemmerne, skriver Reuters.

Det er ventet, at den siddende præsident, som har stået i spidsen for Montenegro siden 2003, vil blive genvalgt. Den 58-årige Vujanovic har erklæret, at vil han arbejde for tættere bånd til Europa. Montenegro fører forhandlinger med EU om optagelse i unionen, men har fortsat nogle udfordringer med at få bugt med organiseret kriminalitet og korruption.

Omkring en halv million borgere i Montenegro har stemmeret ved valget. Valgstederne lukker søndag aften lokaltid, og det officielle resultat af valget ventes mandag.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu