Mor og tre børn reddet ud af brændende hus

14. januar 2013 07:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mor og tre børn reddet ud af brændende hus
Billede mangler

Hund vækkede familie fra brand
 BNB, Af: Berit Hartung
 
En mor og hendes tre børn fra Haderslev kan takke deres hund for, at de stadig er i live.
 
Natten til mandag vågnede de nemlig ved, at hunden gøede, fordi der var ild i huset. Det skriver bt.dk.
 
Både mor, børn og hund kom ud af huset i en fart, og mandag morgen brændte det stadig.
 
– Det ene barn blev kørt i ambulance til hospitalet til observation for røgforgiftning, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamand, til bt.dk.
 
Huset blev slemt beskadiget under branden, men det er endnu uvist, om familien kan flytte tilbage lige med det samme.
 
Ifølge politiet er det endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen.
 
– Når branden er slukket, skal vores tekniker ud og undersøge huset, fortæller vagtchefen.
 
Børnene er seks, syv og 12 år gamle.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu