Mor sigtet for at ville brænde hus med sovende børn

8. marts 2013 10:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mor sigtet for at ville brænde hus med sovende børn
Billede mangler

En 30-årig kvinde skal fredag eftermiddag i grundlovsforhør forklare, hvorfor hun – som hun er sigtet for – satte ild på sit rækkehus i Randers torsdag aften klokken 23.21.

 

Ved brandstiftelsen kom hendes to mindreårige børn på fem og ni år ifølge Østjyllands Politi i »overhængende livsfare«.

»De har indledningsvis ligget og sovet, men er nok vågnet ved det her,« siger Mogens Brøndum, politikommissær ved Østjyllands Politi.

Da politiet og brandvæsnet ankom til huset, var der røgudvikling, men endnu ingen klare flammer, lyder beskrivelsen fra politiet. Børnene kom i sikkerhed, og røgudviklingen under kontrol

Ved grundlovsforhøret ved Retten i Randers vil anklagemyndigheden havde dørene lukket og dermed afskære offentligheden for hendes forklaring af hensyn til den videre efterforskning og de familiære omstændigheder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu