Mor trækker 15-årig voldtægts-søn på politistationen

5. april 2017 12:07 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Han ville ikke melde sig selv - så tvang mor ham til det.

Mor trækker 15-årig voldtægts-søn på politistationen
Den 15-årige dreng var i blandt seks personer, der voldtog en 15-årig pige og streamede det på Facebook. Arkivfoto: SCANPIX

En 15-årig dreng har været eftersøgt efter et seksuelt overgreb på en 15-årig pige. Et overgreb, der blev streamet på Facebook Live. Han er nu endelig blevet anholdt – takket været hans mor. Hun trak nemlig sin søn med på stationen og tvang ham til at melde sig selv. Det skriver Fox News.

Der har været en arrestordre på den 15-årige dreng fra Chicago siden overgrebet den 19. marts. Drengen vil blive varetægtsfængslet sammen med en 14-årig dreng, der også er blevet anholdt i sagen.

Blev mobbet online

Den 15-årige dukkede op på politistationen sammen med sin mor, så teenageren kunne melde sig selv. Alle teenagere i sagen står overfor anklager om seksuelt overgreb samt produktion og formidling af børneporno.

Det var hele seks personer, der angreb den 15-årige pige og streamede det online 19. marts. Ifølge politiet så 40 mennesker livestreamet, men ingen kontaktede politiet.

Efterforskere mener, at der er flere videoer af angrebet. Flere mindreårige og en voksen bliver måske også tiltalt.

Pigens mor har fortalt, at pigen og familien blev hånet online og blev plaget af børn i nabolaget. Politiet har udtalt, at de efterforsker kommentarer på de sociale medier. Politiet har også flyttet pigen, som de beskriver som traumatiseret, til et hjem udenfor nabolaget.

I et kort interview fortalte pigens mor mandag, at pigen stadig er på “et sikkert sted” og ikke er kommet tilbage til skole endnu.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu