Morder kan have filmet skole-skyderier

20. marts 2012 11:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Morder kan have filmet skole-skyderier
Billede mangler

Overvågningsmateriale fra mandagens drab på en jødisk skole i Tolouse viser en tilsyneladende rolig og iskold gerningsmand.
Den bevæbnede mand, der dræbte fire mennesker i det sydlige Frankrig, kan nemlig have filmet sit angreb.
“På sit blodige bryst bar han et slags filmapparat,” siger den franske indenrigsminister, Claude Gueant, ifølge nyhedsbureauet AP.
Da han blev spurgt, om gerningsmanden optog drabene, lød svaret:
“Det forestiller vi os.”
Tirsdag vil myndighederne finkæmme internettet for at holde øje med, om morderen lægger en video ud af drabene.
Det var i byen Tolouse mandag, at gerningsmanden pludselig skød en rabbiner og hans to sønner og skolelederens datter.
Ifølge myndighederne blev det samme våben brugt i drabene på franske falskærmstropper i sidste uge.
Man mener derfor, at det er den samme mand, som står bag soldaterdrabene og skolemassakren.
Motivet til drabene kendes ikke.
Alle franske skoler holder tirsdag klokken 12 et minuts stilhed til ære for ofrene.
Kilde: ap.org

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu