Mørkøv tager bjergpoint trods tog-fadæse

1. juli 2012 15:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Mørkøv tager bjergpoint trods tog-fadæse
Billede mangler

Cykelrytteren Michael Mørkøv vandt den første bjergspurt i årets Tour de France og fører således bjergkonkurrencen indtil videre.
Danskeren spurtede frem og tog pointene på toppen af det første bjerg foran franskmanden Nicolas Edet.
Mørkøv kører aktuelt i Tourens virtuelle førertrøje. Tidligere på etapen blev han dog meget overraskende stoppet af et tog.
Saxo Bank-rytteren og hans fem kolleger i morgenudbruddet på løbets 1. etape måtte vente ved en jernbaneoverskæring og mistede således 1,20 minutter af deres forspring til feltet.
Det er slet ikke lige til at komme i udbrud i et løb som Tour de France, og derfor kunne det virke lidt debutant-agtigt, da Michael Mørkøv luftede planen om at køre i udbrud på 1. etape og jagte bjergtrøjen.
Men den danske Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytter holdt sit ord.
Michael Mørkøv kørte væk sammen med fem andre ryttere straks fra starten af etapen og oparbejdede hurtigt to minutters forspring.
Dermed kan danskeren trække i den såkaldte virtuelle førertrøje i løbet, men han får den næppe, når etapen er slut.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu