Mors-Thy leverer sensation: Slår kriseramte BSV

30. marts 2013 19:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mors-Thy leverer sensation: Slår kriseramte BSV
Billede mangler

Dermed har Mors-Thy pludselig meldt sig ind i kampen om semifinalepladserne, efter klubben i i første runde af slutspillet besejrede Skjern.

BSV havde kniven for struben efter nederlaget til Århus i første runde af slutspillet. Derfor skulle hjemmeholdet bruge to point mod Mors-Thy, og Rasmus Lauge og holdkammeraterne var da også tårnhøje favoritter, inden kampen gik i gang.

Men det var Mors-Thy fløjtende ligeglade med. Gæsterne, der klemte sig med i slutspillet i sidste runde af grundspillet, gik uimponeret til værks og drillede hjemmeholdet med sit kompromisløse og hurtige spil.

BSV var fuldstændig på hælene i første halvleg, hvor Carsten Albrektsens tropper blandt andet var bagud 5-10. Midtjyderne fik dog kæmpet sig lidt tilbage i kampen, så stillingen ved pausen var 12-10 til Mors-Thy. Efter pausen kom BSV helt på omgangshøjde og bragte sig også foran et par gange med en enkelt scoring.

Men de hårdtfightende gæster fra Mors-Thy holdt nerverne i ro og viste største coolness – og klasse – i kampens afsluttende fase og sikrede sig dermed de to point, der sender dem på en højst overraskende førsteplads i slutspilspulje to.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu