Olsen: Bendtner har handlet torskedumt

12. marts 2013 18:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Olsen: Bendtner har handlet torskedumt
Billede mangler

Det skete, da landstræneren udtog sin trup til de vigtige VM-kvalkampe mod Tjekkiet og Bulgarien i foråret. Olsen brugte lejligheden til at fortælle sin mening om Bendtner-balladen, som landstræneren havde følgende at sige om:- Som I ved, har vi truffet en beslutning omkring Nicklas Bendtner. Jeg har godt set, at der er mange, der har en holdning til det. Og med rette. Der er nu engang 5-6 mio. landstrænere i dette land, og det er det herlige ved at besidde mit job. Bagsiden af medaljen er, at man må træffe nogle valg, som man helst havde været foruden. Jeg havde helst set, at Nick var skadesfri og spillede hver weekend, men det gør han nu engang ikke. At han så tilmed udfører en handling, der er helt uacceptabel, det har vi så bedt ham tænke over. Hvornår han er tilbage, det vil tiden vise.

– Jeg har selv været sengeliggende i 14 dage, og da jeg kendte virkeligheden bag Bendtners torskedumme handling – så hjalp det ikke på mit immunforsvar.

– Men igen så har vi to vitale kampe, og der er ingen, der er vigtigere end holdet. Derfor valgte jeg at se på de spillere, vi har til rådighed – og at se dem i aktion. I stedet for at bruge timer på at svare på jeres (pressens, red.) spørgsmål, forklarede Morten Olsen om, at han har valgt at være tavs om Bendtner-sagen indtil dagens pressemøde

– Hvad pressemeddelelsen (om Bendtners ‘tænkepause’ fra landsholdet, red.) angår, så synes jeg personligt, at DBU som organisation og vi på og omkring landsholder sender et signal til spilleren og omgivelserne om, hvad vi mener.

– Om tænkepausen, udelukket på livstid, udelukket for resten af kval’en eller slet ikke udelukke ham… Der er mange meninger, og sådan er det. Det er et valg, man skal tage.

– Vi lever i et meningsfyldt samfund. Vi har valgt, og det har vi meddelt. I det hele taget er der mange meninger, der kommer til orde i sådan en sag her. Sådan er et demokrati i al almindelighed. Derfor behøver man ikke have respekt for dem, der kommer til orde, sagde Olsen.

– Jeg tror, vi glemmer, at Nicklas Bendtner kom ud i en meget tidlig. Han har ikke kun haft succes – ikke kun fodboldmæssigt og arbejdsmæssigt. Det gælder også hans privatliv. I en meget ung alder skulle han tage stilling til mange ting i offentlighedens søgelys. Ikke at det forsvarer hans handling. Det det handler om nu for Nicklas, det er, at han skal have sit liv tilbage på skinner. Han skal kickstarte sin karriere igen og vælge en klub, hvor han kommer til at spille meget mere fodbold, end han har gjort på det seneste, lød det fra Morten Olsen, hvor DBUs kommunikationschef Lars Berendt tilføjede:- Så betragter vi den del som fuldt dækket, og Berendt lod dermed forstå, at det ikke var muligt for pressen at stille flere spørgsmål til sagen om Nicklas Bendtner.

Der blev alligevel forsøgt fra pressen at få mere ud af Morten Olsen om hans tanker, og om hvorvidt karantænen kan blive kortere end det halve år, den er berammet til. Men Olsen gled af. Det nærmeste, han kom en uddybning, var, at et comeback var op til Bendtner, og at det i en grad også handlede om, at Bendtner skal finde sig en klub, hvor han får spilletid.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu