MT Højgaard bløder: »Stærkt utilfredsstillende resultat«

5. marts 2013 12:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
MT Højgaard bløder: »Stærkt utilfredsstillende resultat«
Billede mangler

Når ledelsen hos bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard selv skal sammenfatte året der gik 2012 i hovedpunkter, lyder den første konklusion:

»Et stærkt utilfredsstillende resultat på -minus -512 mio. kr. før skat.«

MT Højgaard har netop fremlagt sin årsrapport for 2012 og her fremgår det altså, at bundlinjen bløder mere end forventet. Underskuddet på 512 millioner kroner før skat var en del større end den gennemsnitlige forventning hos analytikere, som ifølge Ritzau Finans regnede med et underskud på 335 millioner kroner. Efter skat er resultatet på 268 millioner kroner.

En skidt cocktail

Bestyrelsen forklarer selv det skuffende resultat som en konsekvens af en cocktail af dårlig indtjening, større tab end ventet på byggeprojekter og omkostninger i forbindelse med en restrukturering af virksomheden.

»Det stærkt utilfredsstillende resultat skyldes især dårlig indtjening i MT Højgaard A/S, der bl.a. er påvirket af svag lønsomhed og forøgede hensættelser på såvel igangværende, som tidligere afleverede projekter, samt omkostninger til restrukturering og fratrædelser,” skriver bestyrelsen i årsrapporten.

Mens indtjeningen altså halter og tabene hober sig op, ser det dog bedre ud for de samlede aktiviteter. Omsætningen landede på 5,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på fem procent siden 2011. 

Ikke overraskende vil der ikke blive udbetalt udbytte til investorerne for 2012, men koncernen forventer at kunne levere bedre resultater og en et lille plus på bundlinjen for 2013.

MT Højgaard ejes af de to børsnoterede selskaber Højgaard Holding og Monberg & Thorsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu