Murray flopper i Monte Carlo

18. april 2013 21:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Murray flopper i Monte Carlo
Billede mangler

Storbritanniens tennisprins Andy Murray led torsdag et højst overraskende nederlag til schweiziske Stanislas Wawrinka. Dermed er skotten ude af Monte Carlo Masters allerede efter tredje runde.

 

Vinderen af US Open og OL sidste anno 2012 spillede en forfærdelig kamp mod verdensranglistens nummer 17, som ydmygede Andy Murray med sejrscifrene 6-1 6-2.

– Jeg lavede en masse fejl. 24 uprovokerede fejl er alt for mange – der røg halvdelen af pointene, sagde den skuffede skotte på den efterfølgende pressekonference.

Omvendt havde Stanislas Wawrinka svært ved at fatte sin imponerende storsejr.

– Du regner aldrig med at slå en top fire-spiller. Ikke så nemt i hvert fald.Med det tidlige exit fra turneringen ryger Andy Murray en enkelt plads ned ad verdensranglisten. I stedet overtager Roger Federer pladsen lige bag verdens bedste tennisspiller, Novak Djokovic.

I kvartfinalen skal Stanislas Wawrinka op mod den stærke franskmand Jo-Wilfried Tsonga.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu