Mystik om tæt samarbejde mellem KL og regeringen

18. marts 2013 22:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Mystik om tæt samarbejde mellem KL og regeringen
Billede mangler

Spørger man i Danmarks Lærerforening, er de ikke i tvivl: De forhandlinger, vi i disse uger er vidne til mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening, er del af en samlet plan koordineret af regeringen i samarbejde med KL. Målet er et lovindgreb, der sikrer, at regeringens folkeskolereform kan blive til virkelighed, og at det er lærernes arbejdstidsaftale, der skal betale gildet, skriver Berlingske.

 

Ifølge Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er det en »god forklaring«, på hvorfor KL har opført sig, som de har hidtil, og er derfor den primære årsag til, at forhandlingerne nu er endt i forligsinstitutionen – sidste punkt i planen før den varslede lockout.

Al snak om aftalt spil blev dog i går pure afvist af Erik Nielsen (S), formand for KL, der i en pressemeddelelse under overskriften »konspirationsteori« understregede, at der ikke findes en køreplan for forhandlingerne.

»Jeg kan helt afvise, at der er en fælles masterplan. KL har forberedt vores krav til overenskomsterne gennem flere år,« sagde Erik Nielsen og påpegede endnu en gang, at KL ikke handler efter ordre fra regeringen.

Samme melding kunne man i går se finansminister Bjarne Corydon (S) citeret for på tværs af mediefladen. Der findes ikke en drejebog for forløbet, og der er intet odiøst i at arbejdsgivere mødes, kunne man forstå.

Lærernes mistro til KL og regeringen går langt tilbage. I februar sidste år begyndte en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra henholdsvis Finansministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og KL at undersøge, hvordan lærernes arbejdstid kunne udnyttes mere effektivt, og hvordan overenskomster og lovgivning spiller ind i den forbindelse. Beslutningen om at nedsætte arbejdsgruppen blev taget tilbage i sommeren 2011 af den daværende regering og KL.

Af dokumenter, Berlingske er i besiddelse af, fremgår det, at arbejdsgruppens formål var »at forberede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013, herunder at understøtte de fælles mål om en øget undervisningsandel af arbejdstiden i folkeskolen og gymnasiet«.

Videre står der, at arbejdsgruppen efterfølgende blandt andet skulle komme med en »beskrivelse af mulige ændringer af overenskomster og lovgivning, som kan understøtte målene om en mere effektiv anvendelse af lærerressourcerne til undervisning«.

Det har ikke været muligt at få indsigt i, hvilket resultat arbejdsgruppen er kommet frem til, da begge involverede ministerier og arbejdsgruppen giver afslag på aktindsigt med den begrundelse, at arbejdsgruppen har ageret som selvstændig myndighed. I praksis betyder det, at der ikke er blevet udvekslet dokumenter mellem myndighederne, hvilket under normale omstændigheder betyder, at dokumenterne mister deres interne karakter, og derfor ikke kan undtages aktindsigt.

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra RUC, vidner det om et usædvanligt forløb.

»Det virker klart som om, at man har koordineret det umanerligt tæt, og i virkeligheden har blandet en politisk ønsket ændring sammen med overenskomstforhandlinger – og det er usædvanligt. Man plejer at holde de ting adskilte,« siger han og uddyber:

»Hvis den ene overenskomstpart vil have den nuværende aftale ændret, så må man rejse det som et overenskomstkrav. Men at man på forhånd læner sig op ad, at man regner med, at der kommer et politisk indgreb, er usædvanligt og formentlig også uheldigt for arbejdsmarkedets måde at fungere på sigt.«

Argumentet fra KL for at erklære forhandlingerne med Danmarks Lærerforening for sammenbrudte har hele tiden været, at lærerne ikke har villet gå ind i realitetsforhandlinger, et budskab Erik Nielsen gentog i gårsdagens pressemeddelelse, og som Lærerforeningen selvsagt er uenig i.

Det var i går ikke muligt for Berlingske at få en kommentar fra hverken Erik Nielsen eller Bjarne Corydon for at spørge ind til hvad der menes med realitetsforhandlinger eller om der i finansministeriet er blevet talt om eventuelle lovindgreb.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu