Narkokriminaliteten boomer i Sydøstjylland

24. januar 2012 13:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Narkokriminaliteten boomer i Sydøstjylland
Billede mangler

Antallet af anmeldelser vedrørende narko er eksploderet i Sydøstjyllands politikreds i 2011.
Det viser kredsens egne tal.
I 2010 modtog politikredsen i alt 68 anmeldelser. I 2011 var det tal steget med 188 procent til i alt 196 anmeldelser.
I hele kredsen er det Billund, der står for den mest markante stigning. Her er stigningen på svimlende 4.250 procent siden 2008. Det skyldes dog, at der kun var én anmeldelse i 2008. I 2011 var det 58.
Ifølge vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands politi, Torben Svarrer, skyldes udviklingen i Billund, at der er én stor sag, der er ved at blive efterforsket.
Tallene dækker over salg og smugling af narkotika, og dækker ikke for antallet af borgere, der bliver taget med euforiserende stoffer på sig.
I politikredsen er man tilfredse med udviklingen, der specielt skyldes, at netop narko har været et fokusområde i 2011.
Alle kommuner i kredsen har oplevet en stigning i forhold til 2010, hvilket politiet betegner som “en stor succes”.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu