Nationaliseret jord: Vrede landmænd vil sagsøge staten

8. februar 2012 07:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nationaliseret jord: Vrede landmænd vil sagsøge staten
Billede mangler

Regeringen er ved at rive jord ud af hænderne på landmændene med magt.
 
Det mener landbrugsorganisationerne, som nu gør klar til at trække staten i retten, skriver Jyllands-posten.
 
Fra september i år, skal alle vandløb have 10 meter brede rander, hvor der hverken må dyrkes, sprøjtes eller gødes, og samtidig skal almindelige danskere frit kunne gå ture langs vandløbene, som strækker sig igennem Danmark over i alt 25.000 kilometer.
 
“Staten er reelt ved at nationalisere 50.000 hektar landbrugsjord. Hvad bliver det næste? 100.000 hektar? Vi betaler stadig renter, afdrag og jordskatter for de arealer, der nu nationaliseres,” siger næstformand i organisationen Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, til Jyllands-Posten.
 
Landmændene får erstatning for tabet af jorden, men den er alt for lille for områderne, der tilsammen fylder godt 50.000 fodboldbaner, mener de.
 
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) umderstreger imidlertid, at lændmændene kompenseres for de områder, som udlægges til randzoner.
“Når skatteborgerne betaler for det, er det også rimeligt, at de får lov til at gå en tur langs vandløbene. Vores jurister vurderer, at der ikke er tale om ekspropriation,” siger hun til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu