Navlestreng redder dødsyge kræftpatienter

13. januar 2012 10:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Navlestreng redder dødsyge kræftpatienter
Billede mangler

Blod fra nyfødtes navlestrenge kan hjælpe meget sygekræftpatienter, der ellers havde udsigt til enden.
Navlestrengen kommer i spil, når en patient har behov for en knoglemarvstransplantation, og der ikke er en matchene donor.
Herhjemme er det forsøgt 22 gange at benytte blodet fra navlestrengen, og for hovedparten af patienterne har det været en positiv oplevelse, skriver Berlingske.
“Behandlingen har vist sig at være virksom. Stamcellerne fra navlesnorsbankerne slår an hos patienterne, så nu kan vi hjælpe en gruppe dødeligt syge, som vi tidligere ikke havde noget tilbud til,” siger lægelig driftsleder på hæmatologisk klinik Doris Hovgaard til avisen.
Patienterne har dog måtte få blodet fra ‘navlesnors-banker’ i USA, Rusland, Holland, Tyskland, Finland og Spanien, da Danmark ikke har en bank til navlestrengene.
Og en sådan behandling, hvor navlestrengen skal transporteres i frostbokse, koster 250.000 kroner stykket.
Det får nu fagfolk og Kræftens Bekæmpelse til at presse på for at få en dansk bank. For få år siden fik lægerne et nej, men nu ser det ud til, at resultaterne har fået politikerne på andre tanker.
“Jeg synes, at det er revolutionerende nyt, at vi nu kan bruge navlestrengs blod til direkte behandling af syge leukæmipatienter og de nye perspektiver, de lå der ikke for få år siden, og der synes jeg nu, at man skal overveje det grundigt og så lave nogle beregninger på, om det vil kunne svare sig i Danmark,” siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).
På verdensplan er der mere end 150 navlesnorsbanker med i alt en halv million navlestrenge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu