Nelson Mandela er blevet indlagt igen

9. marts 2013 18:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nelson Mandela er blevet indlagt igen
Billede mangler

SYDAFRIKA: Sydafrikas tidligere præsident, apartheidmodstanderen Nelson Mandela, er lørdag blevet indlagt på hospitalet, oplyser Reuters.

 

Ifølge landets regering er Mandela på hospitalet i forbindelse med en række rutineundersøgelser, og en talsmand for præsident Jacob Zuma siger, at »der ikke er grund til panik«.

I slutningen af 2012 var den sydafrikanske folkehelt også indlagt for galdesten og en infektion i lungerne, men han kom sig, og blev udskrevet 2. juledag.

Den 94-årige Nelson Mandela har vundet Nobels Fredspris for sin kamp mod apartheidstyret, der også kostede ham 27 år bag tremmer. 18 af dem blev afsonet i det berygtede fængsel på Robben Island ved Cape Towns kyst.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu