Newcastle-stjerne anholdt for bedrageri

13. februar 2013 20:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Newcastle-stjerne anholdt for bedrageri
Billede mangler

Premier League-klubben Newcastle har ikke haft det for nemt på banen i denne sæsonen, hvor resultaterne i den grad er udeblevet.

 

Men heller ikke udenfor grønsværen kan klubben nu sige sig fri for problemer.

Onsdag kom det nemlig frem, at Newcastles stærke midtbanespiller Cheick Tiote er blevet anholdt og mistænkt for bedrageri. 

Tirsdag eftermiddag standsede politiet Cheick Tiote, mens han kørte i sin bil ikke langt fra Newcastles træningsanlæg.

– Omkring klokken 13.30 (14.30 dansk tid, red.) 12. februar blev en bil standset på Benton Park Road i Newcastle, og en 26-årig mand blev anholdt med mistanken om bedrageri i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven, fortæller en unavngiven talsmand for Northumbria Police ifølge Reuters.

Udover at anholde Cheick Tiote så beslaglagde politiet også ivorianerens bil, en sort/hvid Chevrolet Camaro til en anslået værdig af omtrent 600.000 danske kroner.

Politiet fortæller også, at sagen fortsat efterforskes. Men det er endnu uklart, om sagen får konsekvenser for Tiote internt hos Newcastle.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu