Newcastle-talent smidt ud af klubben

1. marts 2013 22:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Newcastle-talent smidt ud af klubben
Billede mangler

21-årige Nile Ranger havde som helt ung fastsat en stor, gul papirlap på ryggen med ordet ‘kæmpe talent’. Desværre er det for længst blæst af i takt med den unge englænders ugerninger uden for banen.

Vold, våbenbesiddelse, druk før kamp og spritkørsel er blandt nogle af Nile Rangers ‘præstationer’ udenfor banen. Flere gange har Newcastles manager, Alan Pardew, sat ham i skammekrogen og placeret ham på klubbens reservehold, ligesom han flere gange er blevet udlejet.

Fredag aften gik den så ikke længere, og meget tyder på, at tålmodigheden er opbrugt fra klubbens side.

– Newcastle United kan bekræfte, at Nile Ranger i dag har forladt klubben efter gensidig overenskomst, lyder det kortfattet fra klubben på deres hjemmeside.

Nile Ranger nåede at spille 51 ligakampe for Newcastle, hvoraf kun fem fra start. Desuden har angriberen gennem sin karriere været udlejet til Barnsley og Sheffield Wednesday.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu