Ni rengøringsarbejdere anholdt på universitet for falsk identitet

19. marts 2012 14:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ni rengøringsarbejdere anholdt på universitet for falsk identitet
Billede mangler

Rengøringsarbejdere på Københavns Universitet er anholdt for falske identiteter i stor indsats passvindel.
 
Falske pas, ulovligt ophold og ulovligt arbejde – sådan lyder anklagerne mod ni rengøringsarbejdere fra Københavns Universitet.
 
33 regøringsmedarbejdere blev mandag morgen mødt af Udlændingekontrolgruppen, der tog de ni med til stationen.
 
De er anholdt under mistanke for at arbejde under falsk identitet.
 
De mange anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. De har alle arbejdet for virksomheden Forenede Service, der har stået for rengøringen på universitetet.
 
Det er et tæt samarbejde mellem politiet og Københavns Universitet, der har gjort det muligt at skride til anholdelser.
 
Politiet sigter ikke arbejdsgiveren Forenede Service og understreger i en pressemeddelelse, at de ikke kunne have gjort noget bedre.
“Vi kan ikke sætte en finger på den kontrol, som Forenede Service har udført. Firmaet har ikke haft mulighed for at kontrollere rigtigheden af identiteterne på de personer, der har arbejdet under en andens identitet,” lyder det fra vicepolitikommissær Kjeld Farcinsen, der er leder af Udlændingekontrolgruppen.
 
De ansatte var i gang med morgenrengøringen på fire forskellige adresser under Københavns Universitet, da politiet slog til.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu