Nicki Pedersen sejrede i første DM-finale i Holsted

16. maj 2012 23:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nicki Pedersen sejrede i første DM-finale i Holsted
Billede mangler

Nicki Pedersen fortsætter succesen efter Grand Prix-sejren i Prag i lørdags – onsdag aften vandt han første afdeling af DM-finalen.
 
Den tredobbelte verdensmester, Nicki Pedersen, har for alvor fået gang i cyklen efter han lørdag i sidste uge tog sig af Grand Prix-sejren i Prag.
 
Onsdag aften to Nicki Pedersen af sejren i den første DM-finale på hjemmebanen i Holsted – det gjorde han så overbevisende, at han blot smed et enkelt point undervejs, da han i sin tredje start højst overraskende blev slået af Kenneth Kruse Hansen.
 
Mens der ikke var den store spænding i forhold til førstepladsen var der langt større kamp om de sekundære placeringer.
 
I superfinalen, der selvsagt blev vundet af Nicki Pedersen, blev Niels-Kristian Iversen to’er, Michael Jepsen Jensen blev nummer tre og Hans Andersen blev nummer fire.
 
Dermed tager Nicki Pedersen 14 point med til DM finale nummer to i Outrup, Niels-Kristian Iversen får 12 point med mens Michael Jepsen Jensen og Hans Andersen hver får 11 point med.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu