Nicki Sørensen afviser dopingrygter

31. januar 2013 20:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nicki Sørensen afviser dopingrygter
Billede mangler

Torsdag eftermiddag mente flere medier at vide, at Michael Rasmussen i sine samtaler med de danske antidoping-myndigheder skulle have sladret og have angivet sin tidlige holdkammerat Nicki Sørensen som doper.

 

Både DR, TV2 og veloropa.dk fastslog, at Rasmussen skulle have nævnt Nicki Sørensen, der gennem mange år har kørt for Bjarne Riis, som dopingbruger.

Men Nicki Sørensen afviser over for ekstrabladet.dk, at det skulle være tilfældet.

– Jeg har godt hørt det, men så vidt jeg ved, er det bare rygter. Og det er jeg ikke interesseret i at kommentere.

Selvom Sørensen fastslår, at han vil tage det helt roligt, hvis han skulle blive kontaktet af antidoping-myndighederne, er den rutinerede hjælperytter utilfreds med at blive hængt ud som dopingsnyder.

– Det føles ikke særlig rart at blive sat i den forbindelse, siger veteranrytteren.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu