Niels Bohrs 127 års fødselsdag fejres i dag af Google

7. oktober 2012 00:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Niels Bohrs 127 års fødselsdag fejres i dag af Google
Billede mangler

Den danske atomfysiker og Nobelprismodtager Niels Bohr hædres i dag af søgemaskinen Google på sin 127 års fødselsdag.

Niels Henrik David Bohr blev født den 7. oktober 1885 i København og døde i Valby den 18. november 1962, 77 år gammel.

Den danske fysiker har i sit virke bidraget afgørende til forståelse af både atomets struktur samt til udviklingen af kvantemekanikken – et arbejde han i 1922 modtog Nobelprisen i fysik for.

Niels Bohrs akademiske interesse kom ikke fra fremmede idet hans far, Christian Bohr, var professor i fysiologi ved Københavns Universitet.

Broderen, Harald Bohr, var matematiker og spillede en overgang på det danske fodboldlandshold. Interessen for fodbold var også stor hos Niels Bohr og sammen med sin bror spillede han en årrække for Akademisk Boldklub.

Interessen for sport gav Niels Bohr videre til sin søn, Ernst, der blev olympisk hockeyspiller i 1948.

Niels Bohr blev opnåede også at blive slået til ridder af Elefantordenen.
Han er også én af de få danskere, der er blevet afbilledet på en dansk pengeseddel, nemlig en 500-kroneseddel, ligesom Bohr også findes som frimærkemotiv. Grundstoffet Bohrium er opkaldt efter ham.

Niels Bohr er begravet på Assistens Kirkegård i København.

Du kan læse mere om Niels Bohr her

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu