Nigeriansk bådulykke koster 166 livet

20. marts 2013 02:26 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nigeriansk bådulykke koster 166 livet
Billede mangler

En træbåd med 166 om bord fra det sydøstlige Nigeria kæntrede cirka 40 sømil fra kysten. Kun to overlevede, fortæller redningsmandskab tirsdag ifølge Reuters.

 

Båden forlod fredag byen Oron i staten Cross Rivers og var på vej mod Gabon i det centrale Afrika.

De to overlevende er en ung dreng og en kvinde, der klamrede sig til en gasflaske, indtil de blev reddet af en fisker.

Bådulykker er forholdsvis almindelige i Afrika, hvor sikkerhedsforanstaltningerne tit er meget dårlige.

138 døde, da en overfyldt båd kæntrede i Den Demokratiske Republik Congo i 2010.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu