Nikolaj Lie Kaas bliver vært på Zulu Comedy Galla 2012

12. juli 2012 10:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nikolaj Lie Kaas bliver vært på Zulu Comedy Galla 2012
Billede mangler

Zulu Comedy Galla 2012 får skuespilleren Nikolaj Lie Kaas som vært når det holdes den 2. september i Operahuset i København.
 
Der er lagt op til et væld af comedy-oplevelser når TV 2 Zulus Comedy Festival i dagene fra den 31. august til den 9. september i Aarhus og København er klar til at vælte storbyerne med masser af comedy-arrangementer.
 
Den 2. september holdes det store Zulu Comedy Galla 2012 og her har skuespilleren Nikolaj Lie Kaas fået tjansen som vært – nøjagtig ligesom sidste år.
 
– ”Zulu Comedy Galla” er for mig et helle, hvor jeg har mulighed for at få afløb for alle mine dårlige vittigheder. Jo bedre man forstår legen, man har med sit publikum, desto bedre forstår man, hvor meget man kan tillade sig i humorens navn. Det er helt sikkert mit mål at køre den endnu længere ud end sidste år, siger Nikolaj Lie Kaas.
 
Zulu Comedy Festival indtager også tv-skærmen, og her viser TV 2 Zulu tv-premierer på bl.a. Rune Klans ”Det Blå Show”, Carsten Bangs ”Plukker kameler” og Martin Brygmanns ”De fleste ulykker sker med lemmet” samt hits som Mick Øgendahls ”Propaganda”, Linda Ps ”Rommen er en tøjte”, Jonatan Spangs ”Familie” og mange, mange flere. 
 
”Zulu Comedy Galla 2012” vises på TV 2 Zulu søndag 9. september fra klokken 20.00.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu