Nøddesbo på vippen i Spanien

22. januar 2013 17:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nøddesbo på vippen i Spanien
Billede mangler

Wilbek overvejer at indlemme Barcelona-stregen allerede til Ungarn-kampen.

 

– Det går fremad. I går virkede foden ok. Men nu kommer den endelige test. Og så må vi se, hvad der sker, siger Jesper Nøddesbo selv og håber det bedste. Og Wilbek bekræfter, at han overvejer at tage Nøddesbo med i kvartfinalen mod Ungarn onsdag aften.

– Han er blevet hurtigere frisk end forventet. Derfor testes han i dag. Så må vi efterfølgende afgøre, om han skal indlemmes i trup igen. Der er altid for og imod, for det er jo den sidste udskiftning, vi kan udføre, siger Ulrik Wilbek.

Om Jesper Nøddesbo kommer tilbage i truppen, afgøres først efter Danmarks træning i Palau Sant Jordi i aften. Og der er ingen melding om, hvem Barcelona-spilleren skal afløse, hvis han kommer ind i truppen igen.

Hvis Wilbek vælger at tage Nøddesbo med igen, bliver det den sidste udskiftning, han kan foretage ved dette VM.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu