Nordea-boss bliver ny topchef i Nykredit

18. marts 2013 10:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nordea-boss bliver ny topchef i Nykredit
Billede mangler

Peter Engberg Jensen har valgt at gå på pension i en forholdsvis tidlig alder efter 16 år som medlem af koncerndirektionen og knap syv år som koncernchef. Han fylder således 60 år til april og har i den forbindelse valgt at meddele bestyrelsen sin fratrædelse.

 

Han fortsætter dog indtil 1. september 2013, hvor Michael Rasmussen tager over. Michael Rasmussen stopper imidlertid øjeblikkeligt i Nordea.

Den 48-årige Michael Rasmussen er uddannet cand.polit. og har været ansat i koncernen siden 1986, dengang under navnet Unibank. 10 år senere – 1996 – blev han chef for Unibank i Sverige.

Efter fusionen til Nordea fulgte Michael Rasmussen med, og han blev pr. 1. juni 2011 adm. direktør for Nordea Danmark. Udover at sidde i Nordeas Group Executive Management med landeansvar for Danmark har han også ansvaret for alle koncernens Retail Banking-aktiviteter. Desuden er Michael Rasmussen formand for bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

Michael Rasmussens afløsere i Nordea er allerede klar. Lennart Jacobsen bliver forfremmet til Retail Banking-chef i Nordea, mens Anders Jensen bliver Nordeas nye landechef for Danmark.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu