Nordjysk klitplantage i brand

17. april 2013 14:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nordjysk klitplantage i brand
Billede mangler

En brand raser onsdag eftermiddag i Tranum Klitplantage i Nordjylland, og ifølge nordjyske.dk er ilden ude af kontrol.

 

Brandvæsenet i Jammerbugt Kommune har derfor været nødt til at tilkalde forstærkninger fra Beredskabsstyrelsen i Thisted og fra den nærliggende Flyvestation Aalborg.

Der er ifølge nordjyske.dk ild i lyngen i kanten af klitplantagen tæt på det militære skydeterræn. Flammerne trækker mod nord og udvikler så meget røg, at Nordjyllands Politi opfordrer folk til at holde sig væk.

»Der er tale om en pæn stor brand, men ingen huse er i fare,« siger vagtchef Karsten Kristensen til netavisen.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men ifølge vagtchefen kan det skyldes en øvelse i det militære skydeterræn.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu