Nordjysk naturbrand under kontrol

17. april 2013 15:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nordjysk naturbrand under kontrol
Billede mangler

En voldsom naturbrand, der onsdag eftermiddag har raset i Tranum Klitplantage, er nu under kontrol. Det oplyser Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.

 

Ilden har hærget omkring 35 hektar lyng i plantagen mellem Brovst og Jammerbugten, men hverken skovområder, huse eller det nærliggende Rødhus Klit Feriecenter blev truet af flammerne.

Efterslukningsarbejdet forventes at vare det meste af aftenen, oplyser beredskabsinspektør Niels Nygaard fra Beredskab Jammerbugt til nordjyske.dk.

Det vides endnu ikke, hvordan branden startede, men den kan være udløst af en øvelse i det militære skydeterræn nær klitplantagen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu