Nordkorea i overraskende atom-kovending

1. marts 2012 12:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Nordkorea i overraskende atom-kovending
Billede mangler

Der er sket en uventet udvikling i forhandlingerne mellem USA og Nordkorea om koreanernes udvikling af atomvåben.
De anspændte forhandlinger er mundet ud i en overraskende kovending fra nordkoreansk side.
Den kommunistiske stat vil nu stoppe med at berige uran, der kan bruges til at udvikle en atombombe, skriver The Washington Post.
Nordkorea vil også tillade at internationale inspektører kommer ind i landet og undersøger dets atomfaciliteter. Det er et stort gennembrud efter de to parter i årevis har givet hinanden den kolde skulder.
I bytte for en opblødning i sit atomprogram får Nordkorea mad i bytte fra USA. Det har længe været rapporteret, at store dele af den nordkoreanske befolkning sulter.
Forhandlingerne fortsætter dog, for der er malurt i bægeret. Aftalen betyder ikke, at Nordkorea sløjfer den del af sit atomprogram, hvor man allerede har beriget uran.
Det er den første aftale, der er kommet i stand siden Kim Jong-un overtog magten.
Kilde: The Washington Post

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu