Nordkorea truer amerikanske baser

21. marts 2013 03:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nordkorea truer amerikanske baser
Billede mangler

NORDKOREA: Nordkoreas øverste militærkommando siger, at landet har våben rettet mod amerikanske flådebaser på Guam og Okinawa, og at man vil angribe, hvis Nordkorea bliver provokeret. Det skriver Reuters.

 

Talsmanden for den nordkoreanske kommando bliver citeret af nyhedsbureauet KCNA for at sige, at »USA rådes til ikke at glemme, at Nordkoreas præcisionsvåben har både amerikanske flådebaser på Guam og Okinawa inden for rækkevidde«.

Nordkorea, der har reageret vredt på rapporter om, at USA har fløjet B-52 bombefly over den koreanske halvø som en del af de årlige militære øvelser med de sydkoreanske styrker, har tidligere truet med et atomangreb mod USA.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu