Norge forhøjer terrorberedskab

7. februar 2013 20:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Norge forhøjer terrorberedskab
Billede mangler

NORGE: Det norske forsvar har torsdag hævet sit terrorberedskab på samtlige kaserner i Norge.

 

– Det skete i eftermiddag efter en generel trusselsvurdering, men der er ingen dramatik i det. Det er et beredskab, som ikke indebærer andet end øget årvågenhed fra forsvarets side, siger forsvarets talsmand, Vegard Finberg, til Aftenbladet.no.

Beredskabsniveauet »Alfa«, som det pågældende niveau kaldes, blev senest indført 22. juli 2011, efter terroranslaget i Oslo og massakren på Utøya.

Det norske politis sikkerhedstjeneste (PST) mener ikke, at beslutningen om at hæve terrorberedskabet betyder, at truslen mod Norge er blevet større:

– PST vurderer imidlertid ikke, at der er en øget terrorfare mod Norge. Terrorfaren er uændret, siger PSTs informationschef, Trond Hugubakken, til Aftenbladet.no.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu