Norsk fodboldspiller på 22-år fundet død

14. maj 2012 22:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Norsk fodboldspiller på 22-år fundet død
Billede mangler

Stabæk-spilleren Tor-Marius Gromstad blev mandag fundet død i Oslo – havde været meldt savnet siden lørdag.
 
Den norske fodboldklub Stabæk bekræfter i en pressemeddelelse nyheden om at den 22-årige spiller Tor-Marius Gromstad mandag blev fundet død på en byggeplads i Oslo.
 
Tor-Marius Gromstad har været savnet siden lørdag hvor han forlod den lejlighed, han delte sammen med sin bror. Tor-Marius Gromstad havde efterladt sig både pung, nøgler og mobiltelefon i lejligheden og både klubben, politiet og familien havde forberedt sig på det værste.
 
– Det er med sorg, vi har modtaget oplysningen om, at Tor-Marius er død, og vores varmeste tanker går til hans familie. Dette er en svært trist dag for alle berørte, siger daglig leder i Stabæk, Hallgeir Åndal, i pressemeddelelsen.
 
På nuværende tidspunkt tyder intet på, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med den 22-årige fodboldspillers død.
 
På onsdag skulle Stabæk have spillet kamp mod Vålerenga – den kamp er foreløbig udsat på ubestemt tid.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu