Norsk lavine koster skiløber livet

24. marts 2013 16:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Norsk lavine koster skiløber livet
Billede mangler

NORGE: En mand i 30erne har søndag mistet livet i en lavine ved et skisportssted i det nordlige Norge. Det oplyser operationslederen ved politiet i Tromsø, Gaute Hoff, ifølge VG nyhedsbureauet NTB.

 

»Vi har gravet en person ud fra skredet, og denne person blev desværre erklæret død på stedet af en læge,« siger Gaute Hoff.

Politiet fik meldingen om skredet søndag ved 12.30-tiden, hvorefter man satte en omfattende redningsaktion i gang. Her fandt redningsfolkene fandt to personer – den ene blev sendt til behandling, mens den anden altså har mistet livet i skredet.

Ifølge NTB var den omkomne mand på skitur med en anden person, og det var denne, der rapporterede om sneskreddet.

De første meldinger gik på, at flere personer kunne være blevet fanget i snemasserne, mens politiet mener ikke længere, at det er tilfældet, og derfor har man søndag eftermiddag indstillet eftersøgningen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu