Norsk politi sigter kirketjener for voldtægt mod 16-årig – i kirken

2. januar 2012 20:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Norsk politi sigter kirketjener for voldtægt mod 16-årig - i kirken
Billede mangler

Politiet har i hemmelighed anholdt og sigtet for en kirketjener i den nordvestlige del af Norge i en sag om voldtægt af et barn under 16 år.
 
Ifølge norsk TV 2 skulle voldtægten være foregået i selve kirken, og den mistænkte blev arresteret i begyndelsen af december.
 
Politiet vil dog ikke komme nærmere ind på sagens detaljer.
“Jeg kan bekræfte, at en person er sigtet for voldtægt. Denne person er også tiltalt for seksuelle handlinger med et barn under 16 år,” bekræfter politiets unavngivne advokat i den relevante politikreds til norsk TV 2.
 
Kirketjeneren nægter sig skyldig i begge anklager.
 
“Anklagerne er foreløbige baseret udelukkende på vidneudsagn fra to ofre,” melder politiets advokat videre til tv-stationen og tilføjer:
“Jeg vil ikke kommentere hvor overgrebene, som sigtelsen drejer sig om, er fundet sted.”
 
Ifølge oplysninger, som norsk TV 2 har fået, er overgrebene fundet sted inde i en kirke.
 
I forbindelse med anholdelsen er der også blevet beslaglagt computerudstyr. I øjeblikket er indholdet af edb-udstyr ikke analyseret.
 
Den anklagede kirketjener er midlertidigt stoppet i sin stilling i kirken, skriver TV 2 Norge.
Kilde: TV 2 Norge
 
 
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu