Norsk toppolitiker mistænkt for voldtægt

8. februar 2012 12:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Norsk toppolitiker mistænkt for voldtægt
Billede mangler

Den hidtidige næstformand for Venstre i Norge, Helge Solum Larsen, er blevet anmeldt for voldtægt af en 17-årig pige fra Venstres ungdomsparti.
Det har fået Helge Solum Larsen til at trække sig fra næstformandsposten og alle andre hverv, han hidtil har bestredet i partiet, skriver vg.no.
Ifølge pigen fandt overgrebet sted i weekenden på årsmødet for et af partiets lokalafdelinger.
“Han erkender, at de har haft sex, men ikke, at det er voldtægt,” sagde Venstres gruppeleder i Stavanger, Per A. Thorbjørnsen, på et pressemøde tirsdag aften, skriver vg.no.
Han oplyste samtidig, at Venstres gruppeledelse har anbefalet pigen ikke at vaske sig, før hun er blevet undersøgt.
Venstre har indkaldt til et krisemøde, hvor forholdet skal diskuteres. Venstres formand, Trine Skei Grande, har været i kontakt med pigen.
“Vi har gjort, hvad vi kunne, for at tage vare på hende og sørge for, at tingene bliver gjort ordentligt. Vi har rådet hende til at kontakte en advokat og opsøge krisehjælp for voldtægten,” siger hun til vg.no.
Kilde: vg.no

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu